Helge Hundingsbane
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Helge Hundingsbane(Af
Brynjolf Bjarme)
Brynjolf Bjarme)| Versetype: | strofisk strofegruppe halvert Hildebrandstrofe | ||
| Rimskjema: | (X a)² | ||
| Metrisk formel: | bi ('7 '6)² |
1. HELGES UNGDOM | |||
| X | Hvi have vel de Ravne | ||
| a | Paa Borgens Tag sig sat; | ||
| X | Hvi sjunge Odins Fugle | ||
| a | Saa lysteligt ved Nat? | ||
| X | 5 | «Forsand, vi maae vel sjunge | |
| a | Fra Kongehallens Tag | ||
| X | Her fødtes jo en Kjæmper | ||
| a | Af Kongeblod idag. | ||
| X | Af Kongeblod oprunden | ||
| a | 10 | Ham engang lyste skal | |
| X | At lædske Sværdets Tunge | ||
| a | I Kongeblod paa Val. | ||
| X | Af Kongeblod oprunden | ||
| a | Heel snart han laver vel | ||
| X | 15 | En Ret for sultne Ravne, | |
| a | Der hilse ham i Kvel.» | ||
| X |
I Braalund har de Norner | ||
| a | Hinanden Stævne sat, | ||
| X | Sit Gyldenspind de virke | ||
| a | 20 | Ved tause Midjenat. | |
| X | I Øster og i Vester | ||
| a | De Knuder slynges fast, | ||
| X | Hvis Spindet skulde briste, | ||
| a | Ung Helges Livstraad brast. | ||
| X | 25 | I Kongehallen slumrer | |
| a |
Kong Sigmunds Ætling prud, | ||
| X | En Steenbænk er hans Vugge, | ||
| a | Hans Svøb en Bjørnehud. | ||
| X | Og Konning Sigmund staar der | ||
| a | 30 | Og seer fornøiet til, | |
| X | Mens Faderglæden driver | ||
| a | I Drottens Sind sit Spil. | ||
| X | «Den Amme, som ham fostrer, | ||
| a | Maa være kjæk og stærk, | ||
| X | 35 | En Skjoldmø i det Mindste | |
| a |
Med Ring og Pantsersærk.» | ||
| Avvikende rimmønster: (a b)2 | |||
| a | Og til at samle Kræfter | ||
| b | Var Gutten ikke seen, | ||
| a |
Alt anden Dag derefter | ||
| b | 40 | Han stod paa egne Been. | |
| X | En Vinter var knapt omme, | ||
| a | Før liden Helge sprang | ||
| X | Saa let som vilden Fole | ||
| a | Omkring paa Blomstervang. | ||
| X | 45 | Engang ved Borgeledet | |
| a | Der sad en liden Pilt, | ||
| X | En Kattekilling leged | ||
| a | Med Gutten nok saa snildt. | ||
| X | «Og hør mig!» spurgte Helge | ||
| a | 50 | (Jeg troer vist med et Smiil) | |
| X | «Hvad er det for et Udyr, | ||
| a | Som driver der sit Spil?» | ||
| X | Gjenmæled da den Anden: | ||
| a | «Du veed jo sagtens, at | ||
| X | 55 | Det Udyr er en Datter | |
| a | Af Mosters sorte Kat.» | ||
| X | «Godt» tænkte liden Helge | ||
| a | Og rapped sig afsted, | ||
| X | Han vilde ogsaa hente | ||
| a | 60 | Sig slig en Puus herned. | |
| X | I Lien saa han nylig | ||
| a | Der slig en Tingest gik; | ||
| X | Ham tyktes, at den ligned | ||
| a | Den Lille paa en Prik. | ||
| X | 65 | Han veed, at den har hjemme | |
| a | I Uren under Li, | ||
| X | Der er et lønligt Smuthul | ||
| a | At skjule sig udi. | ||
| X | Imidlertid Kong Sigmund | ||
| a | 70 | I Konninghallen sad | |
| X | Og rundt om ham hans Kjæmper, | ||
| a | Det var en malmfuld Rad. | ||
| X | Og lifligt perler Mjøden | ||
| a | I Sølverhorn ved Bord; | ||
| X | 75 | Der lyder Skjemt derinde, | |
| a | Der lyder Gammensord. | ||
| X |
Indtriner da ung Helge: | ||
| a | «Kjær Fader min! forsandt | ||
| X | I Skogen hist deroppe | ||
| a | 80 | En Legebroer jeg fandt.» | |
| X | Op springe Drot og Kjæmper: | ||
| a | «Hjælp Tyr og Asathor! | ||
| X | Det er jo Bamsens Ætling, | ||
| a | En Unge fra ifjor!» | ||
| X | 85 | «Og er det Bamsens Ætling, | |
| a | Som her jeg fanget har, | ||
| X | Forspildt er da min Møie, | ||
| a | Thi saa min Agt ei var. | ||
| X | Ei faldt det mig i Sinde, | ||
| a | 90 | At Bamsen var dens Moer, | |
| X | Skjønt til en Kat at være, | ||
| a | Hun tyktes mig vel stor. | ||
| X | Den knurred og den brummed, | ||
| a | Ja vilde brugt sin Klo, | ||
| X | 95 | Et Næveslag bag Øret | |
| a | Dog bragte den til Ro.» | ||
| X | «Og hør mig,» mæler Sigmund, | ||
| a | Halv stolt og halvt i Harm, | ||
| X | «Har du fra Hiet hentet | ||
| a | 100 | En Bamse paa din Arm, | |
| X | Vel kunde det dig lyste | ||
| a | At løfte Drotten ned | ||
| X | Fra Konningstol og sætte | ||
| a | Dig selv i Drottens Sted. | ||
| X | 105 |
Thi skal du bringes, Helge! | |
| a | I bedre Varetægt | ||
| X |
Til Hagal, til min Frænde, | ||
| a | En Helt af Kjæmpeslægt. | ||
| X | Og tag som Skjænk mit Værge, | ||
| a | 110 | Mit gode gamle Sværd, | |
| X | Tit lyned det paa Valen, – | ||
| a | Vel est du Gaven værd.» | ||
| X | Afsted da vandrer Helge | ||
| a | Med Hjelm om Pandens Hvælv; | ||
| X | 115 | Paa Skuldren bær han Sværdet, | |
| a | Lidt længer end han selv. | ||
| X | Dog varer det ei længe, | ||
| a | Før han blier drøi og lang; | ||
| X | Han alskens Idræt prøver | ||
| a | 120 | Med Hagal mangengang. | |
| X | Og rokked Hagal Egen, | ||
| a | Som hundredaarig stod, – | ||
| X | En Bregne lig oprykked | ||
| a | Ung Helge den med Rod. | ||
| X | 125 | Og drak end Hagal tappert, | |
| a | Til Helge mangled Ord, | ||
| X | Saa drak dog Helge endnu, | ||
| a | Mens Hagal laa bag Bord. | ||
| X | Da lyder der et Hærbud: | ||
| a | 130 |
Kong Hunding er ifærd | |
| X | Med Braalunds gjæve Konning | ||
| a | At prøve Spær og Sværd. | ||
| X | Ung Helge monne sadle | ||
| a |
Paa Stand sin Ganger graa | ||
| X | 135 | For end ved Nattetide | |
| a | Kong Hundings Gaard at naae. | ||
| X | «Du speide snildt derinde!» | ||
| a | Saa lød Kong Sigmunds Ord, | ||
| X | De drukne Kjæmper sidde | ||
| a | 140 | Paa Rad ved Egebord. | |
| X | Dog Ingen har et Øie | ||
| a | For den ukjendte Svend, | ||
| X | Ved Driikkeborde skjelnes | ||
| a | Ei Fiende fra Ven. | ||
| X | 145 | Og knapt er Solen runden, | |
| a | Saa jager han afsted, | ||
| X | Dog overmodigt standser | ||
| a | Han først ved Borgeled. | ||
| X | «Og vide skal du, Hunding! | ||
| a | 150 | Ung Helge var din Gjæst | |
| X | Med Takord vil jeg vente | ||
| a | Til Stævnet vort hernæst.» | ||
| X | Da maa den rappe Ganger | ||
| a | Vel bruge Foden snelt; | ||
| X | 155 | Thi Hundings Mænd forfølge | |
| a |
Paa Stand den unge Helt. | ||
| X | Som Ulveflokken jager | ||
| a | Med Hyl den lette Reen, | ||
| X | Saa Helteskaren farer | ||
| a | 160 | Henover Stok og Steen. | |
| X | «Afsted, afsted!» det lyder, | ||
| a | «Snart har vi ham forvist!» | ||
| X | Men Helge er den Første | ||
| a | I Rækken dog tilsidst. | ||
| X | 165 |
Ind triner han for Hagal | |
| a | Og mælder om sin Færd, | ||
| X | «Min Søn,» saa mæler Gubben, | ||
| a | «Dit Liv var mere værd! | ||
| X | Dog endnu kan du reddes, | ||
| a | 170 | Spild Tiden ei med Snak, | |
| X | Og klæd dig, før de komme, | ||
| a | I Skrud og Kvindestak! | ||
| X | Og skal ung Helge puttes | ||
| a | I Trællekvindes Stak, | ||
| X | 175 | Med Sværdet skal han engang | |
| a | For Legen sige Tak!» | ||
| X | Ind triner da en Kjæmper, | ||
| a | Snart Fleer og Flere kom; | ||
| X | I Svalen staar en Kvinde | ||
| a | 180 | Og dreier Kværnen om. | |
| X | Men Gaardens Folk har ikke | ||
| a | Idag ung Helge seet; – | ||
| X | Hans Ganger har nok været | ||
| a | Tilfods for rap og let. | ||
| X | 185 | De lyse Funker gnistred | |
| a | Af Kværnestenens Rand: | ||
| X | «Den Mø har Kraft i Armen, | ||
| a | Hun skulde været Mand!» | ||
| X | «Og hør, hvor er du baaren, | ||
| a | 190 | Du stoute Lillievand!» | |
| X | «Før Hagal tog mig fangen, | ||
| a | Jeg Skjoldmø var forsand!» | ||
| X | En gammel Graaskjæg smidsker: | ||
| a | «Glad red jeg under Ø, | ||
| X | 195 | Selv om det Livet kosted, | |
| a | At fæste slig en Mø!» | ||
| X | Hjemdrage da de Kjæmper | ||
| a | Til Hundings Gaard i Hast. – | ||
| X | Sit Sværd ung Helge prøver, | ||
| a | 200 | «Godt, Eggen bider hvast!» | |
Helge Hundingsbane
(Af
Brynjolf Bjarme)
Brynjolf Bjarme)| Versetype: | strofisk strofegruppe halvert Hildebrandstrofe | ||
| Rimskjema: | (X a)² | ||
| Metrisk formel: | bi ('7 '6)² |
2. HELGE OG SIGRUN | |||
| X | I Brunavaag stod Stævnet, | ||
| a | Hvor Konning Hunding faldt, – | ||
| X | Og Helge, som ham fældte, | ||
| a | Blev Hundingsbane kaldt. | ||
| X | 5 | De Bølger blinke rødlig’ | |
| a | Henover salten Sjø; | ||
| X | Men fredsom ligger Snekken | ||
| a | I Ly hist under Ø. | ||
| X | Thi endt er Skjoldebraget, | ||
| a | 10 | Taus er den vaade Val, | |
| X | Ved Stavnen sidder Helge | ||
| a | I Sommernatten sval. | ||
| X | For Maanen Skygger glide, | ||
| a | Ung Helge seer paa dem: | ||
| X | 15 | «Det er de faldne Kjæmper | |
| a | Som gaae til Odin hjem. | ||
| X | Det er de faldne Kjæmper, | ||
| a | Som sank med kløvet Bryst; | ||
| X |
Paa Idavold imorgen | ||
| a | 20 | De stævne frem til Dyst! | |
| X | De ride gjennem Natten – | ||
| a | Enhver som han kan bedst, | ||
| X |
Hver lyster det at bænkes | ||
| a | I Valhal snart som Gjæst.» | ||
| X | 25 | Da drønner det i Luften | |
| a | Ret som en Hvirvelvind; | ||
| X | «Det er nok ingen Dødning | ||
| a | Der gaaer med slige Trin!» | ||
| X | Og ned mod Stranden skrider | ||
| a | 30 | En Skjoldmø høi og prud, | |
| X | Med Sværd og Skjold i Armen | ||
| a | Og svøbt i staalsat Skrud. | ||
| X |
Ei var hun nogen Freia | ||
| a | Saa lys og alfelet; | ||
| X | 35 | Ung Helge tyktes skue | |
| a | En Baldur kvindeklædt. | ||
| X |
«Og hvo er du som stander | ||
| a | I Skyggen under Strand?» – | ||
| X | «Og hvis du derom spørger, | ||
| a | 40 | Jeg svarer dig paa Stand. | |
| X | Thi vide skal du, Helge! | ||
| a | Du Kjæmper god og bold! – | ||
| X | En Kongedatter stander | ||
| a | For dig med Sværd og Skjold! | ||
| X | 45 |
Kong Høgne er min Fader, | |
| a | Og jeg har Brødre fem, | ||
| X |
Bersærker er de alle, – | ||
| a | Du vogte dig for dem! | ||
| X | De ruste sig tilhobe | ||
| a | 50 | Og stævne mod dig hid; | |
| X | Thi vogte du dig, Helge | ||
| a | Imens det end er Tid! | ||
| X | Men jeg har seet dig stride | ||
| a | I Dragens røde Stavn; | ||
| X | 55 | Din Priis høit over Skyen | |
| a |
Kvad Falk og sorten Ravn. | ||
| X | Og jeg har seet dig stævne | ||
| a | Frem mod Bersærkens Spær, | ||
| X | Da vandt du Sigruns Hjerte, | ||
| a | 60 | Da blev du hende kjær!» | |
| X | «Og er det som du siger, | ||
| a | Du fagre Liljevand! | ||
| X | Da stige du i Snekken | ||
| a | Og følge mig paa Stand! | ||
| X | 65 | Tro skal dig Helge være, | |
| a | Og høit du sidde skal, | ||
| X | Forinden Høsten kommer, | ||
| a | Som Dronning i min Hal!» | ||
| X | De Kjæmper monne heise | ||
| a | 70 | Det hvide Seil fra Mast, | |
| X | Mod Svarinshaug de stævne | ||
| a | Med stridbegjærlig Hast. | ||
| X | Og førend Hanen galer, – | ||
| a | Thi Dragen er ei seen, | ||
| X | 75 | De vugges under Stranden | |
| a | Ei langt fra Frekasteen. | ||
| X | «Bliv her i Snekken, Sigrun! | ||
| a | Her vente du paa mig! | ||
| X | Mod Kvelden hjem jeg rider | ||
| a | 80 |
Til Odin eller dig!» | |
| X | «Og rider du til Odin, | ||
| a | Da er mig Nornen gram! | ||
| X | Bort drager nu ung Helge | ||
| a | Og Kjæmperne med ham.» | ||
| X | 85 | Med sine Møer Sigrun | |
| a | Staar taus paa Dragens Dæk, | ||
| X | Til Odin ned er stegen | ||
| a | I dyben Søkvabæk. | ||
| X | «Og hvad er det som drønner | ||
| a | 90 | I Skoven under Strand, | |
| X | Og hvad er det som skinner | ||
| a | Lig Maanens blanke Rand?» | ||
| X |
«Og det som hist mon drønne | ||
| a | Er Helteskaren bold, – | ||
| X | 95 | Det Blinkende derinde | |
| a | Er Helges Kobberskjold!» | ||
| X | Ud triner da ung Helge | ||
| a | For Sigrun frem at staae: | ||
| X | «Thor hjælpe dig, skjøn Sigrun! | ||
| a | 100 | Hvad Bud du høre maa! | |
| X | Thi dine Frænder sove | ||
| a | Som Liig med blaalig Mund, – | ||
| X | Henover Bifrost ride | ||
| a | De vist i denne Stund!» | ||
| X | 105 | «Og segned mine Frænder, | |
| a | Jeg tænker ei paa dem, | ||
| X | Jeg har dog end i Live | ||
| a | Vel mine Brødre fem!» | ||
| X | «Det havde du imorges! | ||
| a | 110 |
Nu eier du kun Een, – | |
| X | De Andre ligge blege | ||
| a | Paa Val ved Frekasteen!» | ||
| X | «Og faldt end mine Brødre, | ||
| a | Min Fader lever dog!» – | ||
| X | 115 | «Nei vide maa du, Sigrun! | |
| a | Mit gode Sværd ham vog!» | ||
| X | «Lad falde Fa’er og Frænde, | ||
| a | Lad segne Broer og Ven, – | ||
| X | Ei rinde Sigruns Taarer | ||
| a | 120 | Naar Helge lever end!» – | |
| X | Hjem drager da ung Helge | ||
| a | Alt med sin fagre Brud, | ||
| X | I Braalund snart hun sidder | ||
| a | Som Dronning høi og prud. | ||
Helge Hundingsbane
(Af
Brynjolf Bjarme)
Brynjolf Bjarme)| Versetype: | strofisk strofegruppe halvert Hildebrandstrofe | ||
| Rimskjema: | (X a)² | ||
| Metrisk formel: | bi ('7 '6)² |
3. HELGES DØD | |||
| X | Og det var Sigruns Broder | ||
| a |
Dag Høgnesøn, som drog | ||
| X | Fra Heltestævnet meenløs; | ||
| a | Da Andre Helge vog. | ||
| X | 5 | Stur sidder han i Hallen | |
| a | Som Helges svorne Mand! | ||
| X | Men Helge raader over | ||
| a | Kong Høgnes ganske Land. | ||
| X | Stur sidder han i Hallen, | ||
| a | 10 | Da hvisker Sigrun huld: | |
| X | «Hvi est du, Broder kjære! | ||
| a | Saa taus og tankefuld?» | ||
| X | «Taus maa vel Læben være | ||
| a | Og tankefuld min Hu, | ||
| X | 15 | Min Fa’er og mine Brødre | |
| a | Jeg har ei glemt som du! | ||
| X | Før var jeg øverst bænket | ||
| a | Med Kongesværd om Lænd, | ||
| X | Nu maa jeg sidde nederst | ||
| a | 20 | I Hirden blandt hans Mænd!» | |
| X | Tungt skride da de Kjæmper | ||
| a | Henover Hallens Gulv, | ||
| X | Til Skogs vil Helge ride | ||
| a | At jage Bjørn og Ulv. | ||
| X | 25 |
Og det var Drotten Helge, | |
| a | Han tog tilorde saa: | ||
| X | «Dag Høgnesøn! du sadle | ||
| a |
Paa Stand din Ganger graa. | ||
| X | Du følge ved min Side, | ||
| a | 30 | De Andre ride bag; | |
| X | Mig lyster dig at prøve | ||
| a | Som Idrætsmand idag!» | ||
| X | «Da sværger jeg dig, Helge! | ||
| a | Før Kvælden er forbi, | ||
| X | 35 | Mit gode Sværd skal fælde | |
| a | Den værste Ulv i Li.» | ||
| X | Saa drage da de Kjæmper | ||
| a | Til Fjøturlund afsted, | ||
| X | Det drønned under Hoven | ||
| a | 40 | Der Helteskaren red. | |
| X | Men foran rider Helge, | ||
| a | Kun Dag er Drotten nær, | ||
| X | Og væbnet er de Begge | ||
| a | Med Slagsværd og med Spær. | ||
| X | 45 | «Og hør, hvor Ulven tuder; | |
| a | Hvi drager du ei Sværd?» – | ||
| X | «Nei, Helge lad den tude, | ||
| a | Den er ei Hugget værd.» | ||
| X | Gjenmæled da Kong Helge: | ||
| a | 50 | «Hvo smeded dig det Sværd, | |
| X | Som er for godt at svinge | ||
| a | I ærlig Heltefærd?» | ||
| X | «Til Odin har jeg blotet, | ||
| a | Han smedet har mit Sværd; | ||
| X | 55 | Kong Helge! du er Ulven, | |
| a | Som vel er Hugget værd!» | ||
| X | Lydt drønner det i Skogen, | ||
| a | Det gjælder Liv og Død, | ||
| X | Alt over Helges Bringe | ||
| a | 60 | Hans Hjerteblod udflød. | |
| X | Han hugged gram og bister | ||
| a | Som Ørnen vingeskudt, – | ||
| X | Men hvast er Odins Værge, | ||
| a | Han segne maa tilslut. | ||
| X | 65 | Og eensom Dag mon ride | |
| a | Til Braalund hjem igjen, | ||
| X | I Hallen han indtriner | ||
| a | For Dronning Sigrun hen. | ||
| X | «Hvi kommer du saa eensom, | ||
| a | 70 | Kjær’ Broder min! fra Skog?» – | |
| X | «Jeg bringer Bud fra Helge, | ||
| a | Mit hvasse Sværd ham vog!» | ||
| X | «Og er det som du siger, | ||
| a | Da staae mig Aser bi! | ||
| X | 75 | Hvis Helge du har fældet, | |
| a | Er al min Fryd forbi.» | ||
| X | «Som Mandebod jeg byder | ||
| a | For ham Guldringe ni, | ||
| X | Og mine dyre Smykker | ||
| a | 80 | Med Ædelsteen’ udi.» | |
| X | «Behold kun dine Ringe, | ||
| a | Behold dem hver og een, | ||
| X | Langt mere værd var Helge | ||
| a | End Guld og Ædelsteen.» | ||
| X | 85 | «Som Mandebod jeg byder | |
| a | For ham mit halve Land!» – | ||
| X | «Nei, Dag! i hele Riget | ||
| a | Er ei en Helt som ham! | ||
| X | Og Sværdet, som du stødte | ||
| a | 90 | I Helges kjække Bryst, | |
| X | Det skal du aldrig svinge | ||
| a | I ærlig Vaabendyst. | ||
| X | Som vildsom Fugl du flakke | ||
| a | Skal om fra Strand til Strand; | ||
| X | 95 |
For Niddingshaand du sendes | |
| a | Til Hel, meensvorne Mand!» – | ||
| X | Men høilagt blev Kong Helge | ||
| a | Med Rustning og med Skjold, | ||
| X | En mægtig Bauta kneiste | ||
| a | 100 | Paa Kjæmpehaugens Vold. | |
| X | Og sorgfuld vandrer Sigrun | ||
| a | I Sommernatten did, | ||
| X | Saa taarefuldt er Øiet | ||
| a | Og Kinden er saa hvid. | ||
| X | 105 | Hun sætter sig paa Haugen, – | |
| a | Saa klagelig hun græd; | ||
| X | De tunge Taarer trille | ||
| a | Paa Blomsterbladet ned. | ||
| X | Da rasler det dernede, | ||
| a | 110 | Og frem en Skygge steg | |
| X | Med Skjold og Hjelm om Panden, | ||
| a | Men taus og dødningbleg. | ||
| X | «Og er det dig, Kong Helge! | ||
| a | Som triner for mig frem, | ||
| X | 115 |
Hvo har dig da vel kaldet | |
| a | Fra faldne Heltes Hjem.» | ||
| X | «Du, Sigrun! har mig kaldet | ||
| a | Ifra de Faldnes Hjem, | ||
| X | Og dine Taarer er det | ||
| a | 120 | Som manet har mig frem. | |
| X | Thi naar paa Haugen falder | ||
| a | Din Taare tung og varm, | ||
| X | Da bløder atter Saaret | ||
| a | Udi min kolde Barm.» | ||
| X | 125 | «Ret aldrig skal min Taare | |
| a | Paa Hougen trille varm, | ||
| X | Kom, sæt dig ved min Side, | ||
| a | Og hviil udi min Arm!» | ||
| X | Saa sidde de i Natten | ||
| a | 130 | Tilsammen der de To; | |
| X | Fra Helges Fald var Sigrun | ||
| a | Vist aldrig før saa fro. | ||
| X |
Saa mæler da den Døde | ||
| a | Ved første Hanegal: | ||
| X | 135 | «Jeg flux afsted maa ride | |
| a |
Til Odins høie Sal.» | ||
| X | Og næste Nat gaar Sigrun | ||
| a | Til Haugen atter hen, | ||
| X | Men taus er Sommernatten, | ||
| a | 140 | Han kommer ei igjen. | |
| X | Da lukkes hendes Øie, | ||
| a | Da standser hendes Blod; – | ||
| X | Før Dagens Sol var runden, | ||
| a | I Odins Borg hun stod. | ||
| X | 145 | Paa Idavold blandt Kjæmper | |
| a | Kong Helge strider vel; | ||
| X | Som Skjoldmø fylder Sigrun | ||
| a | Hans gyldne Horn om Kvæld. – | ||
